Teknologien og de kloge hoveder

Rapportering fra møde 3 – Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Onsdag den 26. oktober 13:00 – 17:30 Aulaen på Aarhus Universitet

Vi ser kun toppen af isbjerget, men hvor er den smuk!

Der var en sætning, som gik igen i flere af indlæggene. Det var henvisningen til det klassiske billede af isbjerget, der skvulper rundt med ni tiendedele af sin masse under vandet. Og ingen af indlægsholderne lagde skjul på, at det kræver kræfter, penge og samarbejde at få den store klump op af vandet. Men også i Aarhus kunne læger, forskere, it-folk og andre professionelle bekræfte, at den tiendedel, der nu er synlig, ser løfterig ud. Den er nærmest smuk.

Temaet for Aarhus mødet var altså den teknologiske udfordring og udfordringen til uddannelsesektoren, når vi skal udfolde potentialet i personlig medicin til større grupper af danske patienter. Normalt skal vi have indkaldt sporhunde med meget fine næser for at opdrive it-folk og andre specialister, der for åben mikrofon indrømmer, at en teknologisk udfordring er svær. Det var ikke nødvendigt i Aarhus.

Det bliver krævende, og det bliver udfordrende, fordi vi skal tænke behandling og uddannelse på en helt ny måde, og vi skal bruge nogle meget store it-muskler. Og regnedrengene i finansministeriet skal ikke regne med, at de får hjælp til at lægge kabalen ved de kommende finanslovsforhandlinger. Det bliver ikke nogen spareøvelse. Til gengæld er der udsigt til, at vi får mange nye glade patienter!

Åbning - Professor Henrik Ullum, formand Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Læs hele Professor Henrik Ullums præsentation:
Velkomst

Universiteternes rolle i udviklingen af personlig medicin - Ole Steen Nielsen, fungerende sundhedsdekan, Aarhus Universitet

Læs hele Sundhedsdekan Ole Steen Nielsens præsentation:
Universiteternes rolle i udviklingen af personlig medicin

Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge - Professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin, Forskning og Uddannelse Øst, AUH

Læs hele Professor Anders Børglums præsentation:
Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge?

Fra spredehagl til riffelkugle

Fungerende sundhedsdekan på Aarhus Universitet, Ole Steen Nielsen, talte ikke om isbjerge, men om haglbøsser. Han brugte billedet på personlig medicin, hvor vi går fra, at vi nu beskyder livstruende sygdomme som f.eks. kræft med spredehagl for at se, om der dog ikke er noget, der rammer den grimme tumor, til at vi kan gå over til riffelbeskydning, hvor kuglen sendes direkte mod ondskaben med hurtigere og sikrere resultater til følge. Vi går fra one-size-fits-all til målrettet behandling til den enkelte.

Det lyder enkelt, men er det ikke, fordi vi taler om en helt ny sygdomsklassifikation. Det kræver, at universiteterne får designet helt nye uddannelser, og det er ikke bare en opgave for de højeste uddannelser. Fremtidens sundhedsprofessionelle skal være læger, der dog har en vis viden om genteknologi, men også bioinformatikere og kliniske genetikere, og så skal også etikere og humanister med, når de nye behandlingsformer foldes ud.

Det kræver tværfagligt samarbejde på en helt ny måde, hvor flere discipliner bringes i spil. Det kræver en national indsats, og det kræver i høj grad internationalt samarbejde. Universiteterne kan tilbyde et netværk, der kan løse denne opgave, men universiteterne skal stå sammen, hvis det skal lykkes på en måde, der kan gavne Danmark og forløse de særlige styrkepositioner vi har omkring registre, databaser og biobanker. Ole Steen Nielsen fik på den måde understreget budskabet fra tidligere møder, hvor der blev opfordret til, at Danmark agerer som én enhed, som én forskningsplatform for at udløse potentialet for danske patienter.

Ole Steen Nielsen fik også lige mindet om, at borgerne skal inddrages og med på denne rejse i den nye teknologi, så de kan se lyset på samme måde, som eksperterne kan.

Der er brug for meget store maskiner

Professor Torben Falck Ørntoft, MOMA, der ikke har noget at gøre med et velkendt museum i New York, men er Molekylær Medicinsk Afdeling AUH, er blandt pionererne i udviklingen af personlig medicin i Danmark. Han sidder på toppen af isbjerget og kan skue ud over nogle erfaringer med brug af genetikken til at behandle en række forskellige lidelser, der ser meget lovende ud. Han leverede budskabet til politikerne om, at de godt kunne glemme deres drømme om, at vi her har nøglen til at få stoppet den opadgående kurve i sundhedsudgifterne.

Nok kan vi få skåret ned på brugen af lægemidler, der ikke har nogen effekt, og nok er det blevet forbløffende billigt at lave genundersøgelser, men der skal stadig investeres massivt i teknologi for at forløse potentialet i personlig medicin. Der er behov for meget store maskiner. Alene MOMA producerer 1,5 terrabyte data per måned, der skal behandles, og efterhånden som gensekventering bliver rutine, så vil mængden af data stige voldsomt.

Til gengæld bliver der helt nye muligheder for at give patienterne en bedre behandling ved f.eks. arvelige sygdomme og syndromer og identificere borgere med høj genetisk risiko for at få kræft, hjertelidelser, leversygdomme, prostataproblemer, immundefekt, kirtelsygdomme etc. Man kan lave en ny og mere præcis inddeling af sygdomme af, hvad der foregår i de syge celler og dermed lave et bedre valg af den rette behandling og en mere præcis diagnose. Der er smukt på toppen af isbjerget.

Nye kompetence-krav i klinikken, kan sundhedsvæsenet følge med - Professor Torben Kruse, Odense Universitetshospital, SDU

Læs hele Professor Torben Kruses præsentation:
Nye kompetence-krav i klinikken, kan sundhedsvæsenet følge med?

Big Data, big opportunities - Professor Jakob Skou Pedersen, The Cancer Genome Atlas, AUH

Læs hele Professor Jakob Skou Pedersens præsentation:
Big Data, big opportunities?

Håndtering af datakompleksiteten i personlig medicin - Professor Martin Bøgsted, Aalborg Universitetshospital og NEXT Bioinformatik

Læs hele Professor Martin Bøgsteds præsentation:
Håndtering af datakompleksiteten i personlig medicin.

Erfaringer fra det første nationale genom projekt - Projektleder Karsten Kristiansen, Genome Denmark

Læs hele Projektleder Karsten Kristiansens præsentation:
Erfaringer fra det første nationale genom projekt.

Genomet er en gave til lægekunsten

Det var også det budskab, som professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin, AUH, stod for i Aarhus. Han mente endog, at vi her har at gøre med en videreførelse af den klassiske lægekunst, der går ud på at diagnosticere og behandle patienterne individuelt. Ikke meget nyt her, men genomet er det seneste bidrag og en gave til lægekunsten, fastslog Anders Børglum.

Han var til gengæld tilhænger af den glaciære filosofi: Hvis vi taler personlig medicin og brugen af genetikken til at udvikle nye behandlinger, så kan vi meget mere, end vi kunne for 15 år siden, men vi ser dog stadig kun toppen af isbjerget (det er til gengæld pænt). Vi har kun lige set starten, og det vil eksplodere i løbet af de næste 5-10 år, fastslog Anders Børglum.

Han var i øvrigt blevet bedt om at vurdere, om vi kan skaffe de kloge hoveder, der skal til at for at forløse den medicinske revolution, som vi altså er i de første forstadier til. Hans svar var vist nærmest et betinget ja, fordi vi får brug for kloge hoveder fra mange områder til udviklingen af personlig medicin. På vegne af lægestanden kvitterer vi for, at lægen fortsat vil være i den centrale rolle, ikke blot lægefagligt og i forhold til patientbehandling, men også som bindeleddet til de computerkyndige, statistikerne og registerforskerne.

Men der bliver brug for kloge hoveder fra mange områder, genetik, klinik, bioinformatik, statistik, epidemiologi, molekylær biologi, HPC computing, big data and you name it! Der er brug for flere faggrupper og fagområder, også på internationalt niveau. National koordinering og bred vidensdeling og formidling er absolut nødvendig, sagde professoren. Så de får travlt i uddannelsessektoren.

Jernporten mellem forskning og klinik skal væk

Det har været et gennemgående tema i møderne om dansk personlig medicin, at vi i Danmark skal blive meget bedre til at slå dørene ned mellem forskere og behandlere. Resultaterne i laboratorierne skal komme patienterne hurtigere til gode, end tilfældet er i dag, og det kræver en kulturændring.

Professor Torben Kruse, Odense Universitetshospital, var talsmand for denne gruppering. Han gjorde opmærksom på, at de fleste forskningsresultater ikke er direkte overførbare til patientbehandling. Klinisk implementering er en meget kompleks opgave, og derfor skal udvekslingen af kompetencer og ideer forbedres. Genomisk testning skal forankres i de kliniske miljøer, så der ikke er avanceret forskning i den ene ende af verden og behandling af patienter i den anden.

Kompetencerne, altså den nye viden, skal komme fra forskningen, men det skal foregå indenfor eller meget tæt på hospitalerne og universiteterne. Det gælder i alle trin, ikke blot i patientudvælgelsen og problemformuleringen. Det skal foregå tæt på klinikken, altså der, hvor behandlingerne foregår og, hvor også patienternes erfaringer bliver inddraget.

Hvad kan vi ude i laboratorierne, og hvor meget mere skal der til - Afdelingsbioanalytiker Peter Böhm Nielsen, Roskilde Sygehus

Læs hele Afdelingsbioanalytiker Peter Böhm Nielsens præsentation:
Hvad kan vi ude i laboratorierne, og hvor meget mere skal der til?

Biobankernes rolle i personlig medicin - Professor Henrik Ullum, Rigshospitalet, formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Læs hele Professor Henrik Ullums præsentation:
Biobankernes rolle i personlig medicin.

Lille mand, stor biobank, big data! Den nye teknologi og den etiske udfordring - Professor Anne Marie Gerdes, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet

Læs hele Professor Anne Marie Gerdes’ præsentation:
Lille mand, stor biobank, big data! Den nye teknologi og den etiske udfordring.

lvs-logo-a-70