Eksempler på anvendelse af personlig medicin baseret på genanalyser:

Personlig medicin er detaljerede biologiske undersøgelser (blodprøver, vævsprøver m.v.) af fx vores gener med det formål at udvikle individuel behandling.

Kræftsygdomme, Fase 1-enheden, Rigshospitalet
Danmark har en af de største afdelinger i Europa for eksperimentel behandling af kræftpatienter, der er opgivet.
Patienterne får tilbud om at være med i et forsøg, hvor en fuldstændig kortlægning af deres gener bruges til at søge efter behandlinger, der er under udvikling, og er skræddersyet til den enkelte patient.
Lægerne sammenligner de genetiske oplysninger med det, der foregår i laboratorierne herhjemme eller i udlandet, og finder ofte en behandling, der virker, selv om den ikke er færdigudviklet.
Når det sker, så får kræftpatienten ikke bare en returbillet til livet, men det medvirker også til, at den nye kræftmedicin kommer hurtigere på markedet til glæde for andre kræftsyge.

Styring af revolutionerende immunterapi ved hjælp af genetikken, Herlev Hospital
Anvendelse af immunterapi til behandling af forskellige kræftformer er et af de mest markante medicinske gennembrud inden for det sidste tiår.
Terapien mobiliserer kroppens eget immunforsvar i kampen mod kræftsygdomme, og det har bl.a. betydet, at mange patienter der tidligere døde af modermærkekræft indenfor få måneder nu overlever.
Udover modermærkekræft er immunterapi godkendt eller på vej til at blive godkendt til store sygdomsgrupper som lungekræft, nyrekræft, hoved-halskræft og blærekræft.
Men ikke alle patienter får effekt af immunterapi og nogle patienter kan ikke tåle immunterapien og skal derfor tilbydes en anden behandling.
Gentests kan potentielt bidrage til at afdække, hvilken gruppe, man tilhører.

Transplanterede patienter og virusinfektioner, Danmarks Grundforskningscenter, PERSIMUNE, Rigshospitalet
For otte år siden skulle hver syvende transplanterede patienter indlægges til behandling af en livstruende infektion med CMV, cytomegalovirus.
Ved at indsamle og systematisere data fra patientens hidtidige sygdomsforløb og på transplantationstidspunktet, kunne der laves en plan for hvor enkelt patients opfølgning på baggrund af vedkommendes risikoprofil.
Denne plan har til formål at “fange” infektionen tidligt i forløbet og før den bliver livstruende – altså at ændre strategien fra at behandling infektionen når den først bevrikede sygdom til i stedet at forebygge den.
Indførelsen af dette system med vedhørende elektronisk overvågning har medført at der nu kun indlægges under hver tyvende af de transplanterede i dag med denne livstruende virusinfektion.
Patienterne har fået en bedre livskvalitet og sundhedsvæsenet har sparet de økonomisk tunge indlæggelserne.

Patienter med arvelige hjertesygdomme, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Der er anslået 65.000 danskere, der er hjertesyge pga en gen-fejl. Risikoen for, at familiemedlemmerne også har arvet gen-fejlen er fifty-fifty.
Dette kan afsløres ved hjælp af en gentest.
I et nationalt program er man ved at finde frem til de, der er i risikogruppen, så de kan sættes i en forebyggende behandling.
Denne opsporing giver den helt præcise genetiske diagnose (precision medicine), hvilket samtidig sætter os i en førerposition i takt med at helt specifikke behandlinger af den enkelte gen-fejl bliver udviklet.

Psykiatriske lidelser, Sct. Hans Hospital, RegionH
Psykiatrien har gennem de sidste otte år oplevet kvantespring i forståelsen af de arvelige årsager til psykiske lidelser.
Konkret kan man i dag bruge genetikken til at undgå svære og i nogle tilfælde livstruende bivirkninger ved behandling, eller omvendt til relativt risikofrit at tilbyde mere effektiv behandling.
Genetikken har medført at vi i dag har reelle dyremodeller for psykisk sygdom og en meget lovende udvikling af lægemidler rettet mod sygdommenes årsager snarere end mod symptomerne.
Psykiatrien bevæger sig hastigt fra den klassiske one-size-fits-all mod præcisionsbehandling af det enkelte mennesker og netop de sygdomsprocesser, der ligger til grund for dette menneskes lidelse.